Priseksempler

Vi har nedenstående på grundlag af nuværende kundeaftaler forsøgt, at skitses eksempler. Vi skal understrege, at der kun er tale om vejledende eksempler. Tidsforbruget fra sag til sag og derved honoraret afhænger af mange faktorer, er det er derfor meget svært at afgive generelle priser. Vi er selvfølgelig altid klar til, at give et gratis og uforpligtende tilbud på netop din efterspørgsel.

Til orientering kan vi oplyse, at vores timepriser variere mellem kr. 300 – kr. 800, afhængigt af arbejdes art og omfang.

Kvartalspakken, med bogføring og moms Halvårspakken, med bogføring og moms Lønpakken
Regnskabspakke 1, med erklæring om assistance Regnskabspakke 2, med erklæring om review Regnskabspakke 3, med erklæring om revision

Kvartalspakken:

Vi varetager den kvartalsvise bogføring på vores bogføringssystem, med udgangspunkt i modtaget bilagsmateriale og tilhørende kontoudtog fra banker m.v. På grundlag af bogføringen opgør vi momstilsvaret, samt varetager indberetningen heraf. Slutlig fremsendes indberetning med betalingsidentifikation sammen med periodens råbalance og vores kommentarer til periodens tal.

Priseksempel:

Tøjbutik med et forretningslokale, én ansat og en årlig omsætning på ca. kr. 3.600.000, ca. 1.000 bilag/4.000 transaktioner. Der udarbejdes en daglig kasseafstemning og bilag er arkiveret i datoorden i mappe.

Pris pr. kvartal kr. 6.000,00

Rådgivende ingeniørvirksomhed med én ansat og en årlig omsætning på ca. kr. 1.800.000, ca. 600 bilag/1.600 transaktioner. Bilag er arkiveret i pæn orden i mappe.

Pris pr. kvartal kr. 3.800,00

Entreprenørvirksomhed med 6 ansatte og en årlig omsætning på ca. kr. 2.500.000, ca. 700 bilag/3.400 transaktioner. Bilag modtages usorteret og er blandet med private bilag. Mange posteringer tages ud fra kontoudtog fra banken.

Pris pr. kvartal kr. 7.000,00

Konsulentvirksomhed uden ansatte og en årlig omsætning på ca. 400.000, ca. 100 bilag/950 transaktioner. Bilag modtages i overskuelig orden men mange posteringer tages ud fra kontoudtog fra banken.

Pris pr. kvartal kr. 1.500,00

Halvårspakken:

Vi varetager den halvårlige bogføring på vores bogføringssystem, med udgangspunkt i modtaget bilagsmateriale og tilhørende kontoudtog fra banker m.v. På grundlag af bogføringen opgør vi momstilsvaret, samt varetager indberetningen heraf. Slutlig fremsendes indberetning med betalingsidentifikation sammen med periodens råbalance og vores kommentarer til periodens tal.

Priseksempel:

Elektriker uden ansatte og en årlig omsætning på ca. kr. 700.000, ca. 400 bilag/800 transaktioner. Bilag er arkiveret i pæn orden i mappe.

Pris pr. halvår kr. 4.500,00

Forfatter eller håndværker uden ansatte og et årlig omsætning på ca. kr. 500.000, ca. 250 bilag/500 transaktioner. Bilag er arkiveret i pæn orden i mappe.

Pris pr. halvår kr. 2.500,00 – 2.800,00

Lønpakken:

Vi varetager udregningen af lønninger m.v. med udgangspunkt modtaget oplysninger om de enkelte medarbejdere samt indhente stamoplysninger og skattekort fra Skat. På denne baggrund udfærdiges lønsedler, totaloversigt, afregningsoversigt m.v. som fremsendes senest dagen efter de modtagende oplysninger. En gang månedlig indberettes data til e-indkomst og der fremsendes på grundlag heraf betalingsidentifikation til betaling af skatte.

Priseksempler:

Oprettelse af medarbejder herunder frembringelse af skattekort

Pris pr. medarbejder kr. 250

Månedsløn for 1 – 2 medarbejdere

Pris pr. måned kr. 250

Månedsløn for 3 – 6 medarbejdere

Pris pr. måned kr. 500

Regnskabspakke 1:

Pakken indeholder typiske udarbejdelse af et årsregnskab aflagt efter reglerne for regnskabsklasse A, med erklæring om udført assistance. Endvidere udarbejdelse af selvangivelse samt beregning af årets skat. Pakken henvender sig til mindre personlig ejet virksomheder, herunder virksomheder som drives på hobby basis ved siden af fast arbejde, udlejning af fast ejendom samt virksomheder med anden passiv aktivitet.

Eksempel på en assistance erklæring:

Til ejeren af Virksomhed A

 

På grundlag af virksomhedens bogføring og øvrige oplysninger modtaget fra virksomhedens ejer har vi ydet assistance med opstilling af årsregnskabet for Virksomhed A for regnskabsåret xxxx.

Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ejeren har ansvaret for årsregnskabet.

Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om assistance med regnskabsopstilling. Vi har ikke revideret eller udført review af årsregnskabet og udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed derom.

Priseksempler:

Årsregnskab for en forældrelejlighed, hvor virksomhedsskatteordningen anvendes og alle bilag og oplysninger modtages én gang om året.

Pris pr. år, anslået kr. 2.500,00

Årsregnskab for en hobby virksomhed, hvor vi har varetaget den løbende bogføring i året og eventuel moms er afregnet løbende. Bilagsmængde i året 100 – 300 stk.

Pris pr. år, anslået Kr. 4.500,00

Årsregnskab for en hobby virksomhed, hvor virksomheden selv har varetaget den løbende bogføring i året og eventuel moms er angivet løbende. Bilagsmængde i året 100 – 300 stk.

Pris pr. år, anslået Kr. 6.000,00

Regnskabspakke 2:

Pakken indeholder typisk udarbejdelse af årsrapport for personlig ejet virksomheder, aflagt efter reglerne for regnskabsklasse A samt årsrapporter og skarreregnskab for selskaber der har fravalgt revision, aflagt efter reglerne for regnskabsklasse B. Der afgives i begge tilfælde en erklæring om review. Endvidere udarbejdes selvangivelsen og vi beregner årets skat. Pakken henvender sig dels til personlig ejet virksomheder som ønsker at aflægge et regnskab overfor 3. mand med overvejende grad af sikkerhed eller selskaber der har fravalgt revision, men fortsat ønsker at aflægge et regnskab med sikkerhed.

Eksempel på review erklæring:

Til ejeren af Virksomheden

Vi har udført review af årsregnskabet for Virksomheden for regnskabsåret 1. januar – 31. december xxxx. Årsregnskabet, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter, udarbejdes efter årsregnskabsloven.

 

Virksomhedens ejer har ansvaret for årsregnskabet. Vores ansvar er på grundlag af vores review at udtrykke en konklusion om årsregnskabet.

Det udførte review

 

Vi har udført vores review i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om review af regnskaber. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører reviewet med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Et review er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ejer og medarbejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ikke en revisionskonklusion om årsregnskabet.

Konklusion

 

Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december xxxx samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december xxxx i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Ovenstående erklæring er omfattet af den lovpligtige kvalitetssikring for godkendte revisorer

Priseksempel:

Årsrapport for en typisk personlig ejet virksomhed uden ansatte, hvor vi løbende har varetaget bogføringen og opgørelsen af moms. Omsætning mellem kr. 500.000 – 1.000.000.

Pris pr. år, anslået Kr. 6.500,00.

Årsrapport for en typisk personlig ejet virksomhed uden ansatte, hvor virksomheden selv varetager bogføringen og opgørelsen af moms. Omsætning mellem kr. 500.000 – 1.000.000.

Pris pr. år, anslået Kr. 8.000,00.

Ved selskaber der har fravalgt revision men ønsker review, må der forventes et tillæg på 2.000,00 – 4.000,00 i forhold til ovenstående.

Regnskabspakke 3:

Pakken indeholder udarbejdelse af årsrapport for aktie- og anpartsselskaber samt skatteregnskab, aflagt efter reglerne i regnskabsklasse B. Endvidere udarbejdelse og indberetning af selskabsselvangivelse samt udarbejdelse af revisionsprotokollat. Pakke henvender sig til selskaber der ikke har fravalgt revision og med en omsætning på optil 72 millioner og 50 ansatte.

Eksempel på revisions erklæring:

Til aktionærerne i Selskab B A/S

 

Vi har revideret årsregnskabet for Selskab B A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

 

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Ovenstående erklæring er omfattet af den lovpligtige kvalitetssikring for godkendte revisorer

Årsrapport og revision for et mindre anpartsselskab med 1 – 2 ansatte, hvor vi løbende har varetaget bogføringen og opgørelsen af moms. Omsætning mellem kr. 500.000 – 1.000.000.

Pris pr. år, anslået Kr. 15.000,00

Årsrapport og revision for et mindre anpartsselskab med 1 – 2 ansatte, hvor virksomheden selv varetager bogføringen og opgørelsen af moms. Omsætning mellem kr. 500.000 – 1.000.000.

Pris pr. år, anslået Kr. 19.000,00.

Årsrapport og revision for et selskab med ca. 3 – 5 ansatte, hvor vi løbende har varetaget bogføringen og opgørelsen af moms. Omsætning mellem kr. 1.000.000 – 2.000.000

Pris pr. år, anslået Kr. 20.000,00

Årsrapport og revision for et selskab med 7 – 10 ansatte, hvor virksomheden selv varetager bogføringen og opgørelsen af moms. Omsætning mellem kr. 9.000.000 – 15.000.000

Pris pr. år, anslået Kr. 35.000,00

Årsrapport og revision for et selskab med 20 – 30 ansatte, hvor virksomheden selv varetager bogføringen og opgørelsen af moms. Omsætning mellem kr. 20.000.000 – 40.000.000

Pris pr. år, anslået Kr. 55.000,00